GAC+. version testet CBM64.
Fåes ikke til andre maskiner, Pris ca. 450,- kr.
Det er ikke til at se det. Den nye GAC+ ligner den gamle så meget, at du ved første øjekast føler dig taget godt og grundigt ved næsen. Det er faktisk den gamle indpakning, med et gyldent klistermærke på, så hunden kan altså i dette tilfælde ikke skues på hårene. "Godt", tænker du og loader "svinet" ind. Wha? - Kaffen galt i halsen.., Det er også samme hoved- menu!! -Ja, men - programmeringen min ven - det er inde bag kulisserne, det sker. Med GAC+ har du ikke blot et billigere værktøj end den oprindelige GAC, men også en forbedring på grafik- området og programmeringen. Nu er det muligt at designe billeder ved brug af joystick, hvormed du kan dotte specielle punkter ind. hvor imod du på den gamle version skulle tegne hele streger. Der er nu også mulighed for at sætte flere adventures sammen, så du ikke skal stoppe spillet og loade et andet op for pt.2. Nu skriver du simpelthen blot f.eks.: IF (VERB 1) LINK 2 GOTO 20 END og i part 2: IF (VERB 2) LINK 1 GOTO 16 END. - Fra pt.1's rum 16 går du north og vupti, du er i pt.2, med hele dit inventory og al tjavsen. Nu begynder det at ligne noget, Normann!
Ellers er der stort set ikke sket andet end at prisen er faldet med ca. 100,- kroner. På grund af A-MOC's CORNER's kursus og GAChelp!-spalten, vil jeg ikke i denne anmeldelse komme mere ind på det tekniske blot minde om at der stadigvæk er mulighed for at lægge flere billeder oven i hinanden, så f.eks. en fast border kun skal tegnes 1 gang.