-Jeg står på Pirate Scooner og har canvas på skuldrene og respekt fra mandskabet og hvad så?
*Jeg telefonerede Claus Mathiesen, der som alle ved (efter af have læst side 15 i dette nummer), har haft skrevet en essay til dette eventyr. Han sagde, at du skulle hugge ankerkæden over med meatcleaver så båden stopper. Kigger du nu ud på havet i kikkerten ved du, hvem der kommer og hjælper dig. Gå ud på landgangsbroen!
Jeg vågner op på en strand, det smerter i mit hoved og mit tøj er halvvådt, klæber ind til kroppen. Hvem er jeg? Hvor er jeg? Hvorfor er der en stor bule i mit hovede??? Jeg prøver at huske, men kan ikke. Jeg kigger mig omkring, i sandet ligger en konkylie, som jeg tager. Jeg finder nogle klipper og da jeg kigger ud over kanten, ser jeg en indgang til en hule. Det ville være livsfarligt at prøve at springe ned, så jeg vandrer i stedet afsted for at finde et reb. På min vej kommer jeg forbi en stråhytte og en hurtig undersøgelse viser at den ikke indeholder et reb. Da jeg forlader hytten, kommer jeg forbi en rådden robåd, der vidner om, at der har været turister her. I båden finder jeg et stykke stål, som jeg tager med. Jeg går videre i samme retning og støder senere på en slags oase omkranset af nogle træer, hvor glade aber hopper rundt. Ved et af træerne finder jeg endelig det jeg søger, nemlig en lang stærk lian, som sagtens kan gøre det ud for et reb i mangel af bedre. Jeg går tilbage til klipperne, hvor jeg fastgør rebet, smider det ned og dropper alt hvad jeg har på mig og kravler så ned. Da jeg står ved foden af klippen, ser jeg en lille indgang til en hule i klipperne, hvor jeg går indenfor og kigger mig omkring og ser, at der er spredt sten ud over gulvet og der er iøvrigt et hul fyldt med jord. Jeg roder lidt i jorden og frem dukker der et skattekort. Jeg tager både kortet samt en sten, kravler op igen og tager alle de ting jeg smed før og begiver mig ned på stranden igen. På kortet er der afbilledet en hytte samt nogle retninger. Hvis man følger dem, kan man finde en flaske rom, mere vil jeg ikke afsløre af turen gennem kviksandet....
Vel tilbage på stranden ser jeg et skib og prøver at komme på en måde at fange dets opmærksomhed på. Hvis bare jeg kunne lave et bål! Jeg bar en sten og et stykke stål, men hvad skal jeg tænde ild i??? Nå ja! Stråhytten. Tilbage går det, hvor jeg tager en favnfuld strå og løber tilbage til stranden. Ved at slå stålet mod stenen antænder jeg stråene og hurra! Det virker sgu'. Jeg kan se, at de sætter en redningsbåd i vandet og inden længe er den på vej ind imod mig. Det er selve kaptajnen der er inde for at hente mig, men svinet vil ikke lade mig komme med gratis, så jeg giver ham rommen. Det gør udslaget og han tager mig med i båden og sejler mig ud til sit skib...
Her lader han mig alene tilbage på dækket, hvor jeg kigger mig omkring og opdager, at det er en piratskude, jeg er havnet på. Jeg finder kaptajnen, men han vil ikke stoppe for at sætte mig af, for han er forfulgt af The Royal Navy. Jeg opgiver at tale fornuft med ham og begiver mig i stedet ud på opdagelse og kommer tilfældigt ind hos en gnaven doktor, der ikke er til at slå et ord af. Jeg går ind hos mandskabet, der virker ret fjendtlige og vil ikke lade mig passere, så jeg må tage de grove midler i brug. Jeg udser mig deres leder, basker ham nogle flade og så kan det ellers være, at der kommer andre boller på suppen. Nu kan jeg uhindret passere og befinder mig i køkkenet. Her kan jeg se en kraftig kødøkse, som jeg tager - man ved jo aldrig. Ude på dækket finder jeg en redningsbåd og inde i den finder jeg en poncho af kraftigt canvas. Da jeg går videre på dækket, finder jeg et kæmpe anker, der holdes fast af en mindre kæde. Gad vide om.... CHOP, jo det virkede sgu'. Jeg løber tilbage til landgangsplanken og vi er nu blevet indhentet af The Royal Navy....
De sejler mig til England, nærmere betegnet London. Jeg prøver at huske, men forgæves. Hvad skal jeg dog her? På må og få vandrer jeg rundt og ender i en mørk gyde, hvor der ligger en fed mand og sover som en sten. Efter en grundig undersøgelse af ham finder jeg 200 pund og en hat.
Hatten tager jeg på for at skjule den bule, jeg har i hovedet. Derefter går jeg ned til havnen for at slappe af og finder en gammel gubbe, der sidder og fisker. Da jeg er en lidenskabelig lystfisker køber jeg hans fiskestang af ham og finder et sted at fiske (sådan bare for at få tiden til at gå). Det eneste jeg kan fange er gamle aviser, som jeg ivrigt læser i. I en af dem står der at industrimagneten Arcman har finansieret et nyt hospital, hvem f..... er Arcman? Jeg kan ikke genkende navnet og dropper derfor at tænke på det....
Jeg går nord og i en rendesten lige udenfor lufthavnen ligger et gammelt øllig. Han laller et eller andet om flybilletter og et kodeord. Jeg giver ham en lille en og straks mumler han kode- ordet, så jeg kan få billetten til flyveren. Men hvor?? Jeg går op ad Baker Street (var der nogle, der sagde Sherlock?) hvor jeg ser et skilt med: "Rick's Cafe". Da jeg er tørstig og har penge på lommen, beslutter jeg mig for at gå indenfor. I garderoben.sidder en sød kvinde, der smilende beder om min hat. Jeg afleverer den og går indenfor for at finde et bord. Knap nok har jeg sat mig før servitricen kommer stormende, stiller en drink på mit bord og forsvinder uden at sige et ord. Hm? Det gør mig mistænkelig, da jeg intet har bestilt endnu. Jeg kigger ned i glasset og ser til min forbavselse en lille giftpille. Jeg kigger mig skulende omkring, akkurat hurtigt nok til at se en mystisk lille mand forsvinde ud på toilettet. Jeg følger efter og da jeg kommer på toilettet, er han ved at dø af skræk. "D ... de .. det var ik' ..ke mig, der var m ..m ...med i det, der skete på Tycoon" fremstammer han, inden han besvimer. Mere forvirret forlader jeg toilettet og går ud i garderoben og henter min hat. Hvad er nu det? Der er en besked inde i hatten! "Mød mig på The Inn, booth 11, hilsen Bob ...."
Hvem er Bob? Åbenbart en gammel ven. Hvad var Tycoon? Det eneste jeg husker om det er, at det vidst er en gammel yacht, som jeg skulle kende. Nå,_ men på med hatten, videre op ad Baker Street. Her finder jeg en gammel marskandiser, hvis hylder er tomme. Underligt - han virker ikke særlig interesseret i at sælge noget. Kan det skulle være her, man køber billetter til flyveren? Jeg siger kodeordet. "Det kunne du jo bare have sagt først!", siger han venligt og smilende, hvorefter han laver en smuk forfalsket billet til Luxemburg. Jeg betaler ham 200 pund og får billetten.
Tilbage til lufthavnen, ind i maskinen og afsted går det mad Luxemburg. Vi lander, jeg forlader maskinen ag går mad nord. Her støder jeg på et skilt der viser: "The Inn", der får mig til at tænke på den besked, der lå i min hat. Den sagde ja "Mød mig på The Inn..", så her går jeg ind. Det er et underligt og skummelt sted med 99 små rum, man kan gå ind i. Jeg finder nummer 11, men skræk og rædsel! Der ligger en død mand. Jeg undersøger ham og finder et kørekort, der lyder på Bob Masters. Jeg finder også en besked om, at Jared er på hotellet i værelse 207. Hvem er nu Jared?? Jeg husker noget om, at han skulle være omkommet i en trafikulykke, men hvordan kan han så være på hotellet? Det er altså Jared, der har dræbt Bob? Det skal han få betalt!
Jeg begiver mig på vej til hotellet, hvor endnu en overraskelse venter. Et værelse er allerede bestilt til mig???
På vej op til værelset tager jeg den kraftige poncho på, sam jeg fandt på skibet. Og ih, hvor det viser sig at være klogt. Idet jeg er kommet ind på værelset lyder der et "Whiiiirl" og en dartpil sidder i ryggen på mig. Jeg bliver rasende. Hvem f ..... er det, der prøver at slå mig ihjel og hvorfor? Jeg finder et stykke perga- ment, hvorpå to træer er afbilledet med et kryds imellem. Derpå forlader jeg hotellet besluttet på at finde dem og da jeg når frem, graver jeg mel- lem dem og finder en seddel med noget, der ligner et kontonummer. Jeg husker, at jeg på vejen til hotellet så en bank. Jeg går derhen, giver damen bag disken nummeret og får udleveret en box. Jeg åbner den og sert at den indeholder en gun. Den tager jeg og leverer boxen tilbage, hvorefter jeg forlader banken for at skyde denne Jared i nummer 207. Da jeg igen er tilbage på hotellet, tøver jeg en kende. Skal jeg virkelig skyde fyren? Min hånd ryster, da jeg åbner døren - i sengen ligger han og uden videre tøven fyrer jeg pistolen af. Han triller ud af sengen og taber en pistol. Ved nærmere eftersyn finder jeg også en seddel, hvorpå der står: "Pas på! William er set på vej til Luxemburg." - Hvad er nu det? Hvem er William?
Jeg sætter mig ned og prøver at samle mine tanker om, hvad jeg har oplevet de sidste par dage. Det er svært at holde det hele samlet, men pludselig kommer mine tanker strømmende som en tyk flod. Nu husker jeg: "Jeg er industrimagneten William Archman. Min onde tvillingebror Jared, havde taget min identitet. Han arrangerede et biluheld, hvor man skulle tro, han var død, Han gemte sig på min yacht, Tycoon og da jeg var ude på åbent hav, dukkede han pludselig op og slog mig i hovedet med et rør. I håb om at jeg ville drukne, smed han mig over bord. Kin chauffør og gode ven Bob Masters opdagede Jareds bedrag og begyndte at lede efter mig. Desværre fik Jared nys om Bobs forehavende og satte en stopper for hans videre leben".
Jeg lægger mig ned ... jeg har genvundet min identitet og fortjent en god lang nats søvnzzzzzz.
Goodbye!
Vi takker Claus Mathiesen fra København mange gange for denne two-parts essay. Dermed håber vi, at I vil få lettere ved at knække Mindshadow.