På en råkold novemberdag midt i juni, er Jeg på en rutineopgave, i min miniubåd. Pludselig bliver jeg suget ind i en stor undersøisk base. Intet kan jeg gøre, jeg er TRAPPED!!!
Basen virker øde og forladt, bortset fra en død mand. Da jeg undersøger ham, finder jeg et plastic kort. I hans mappe, finder jeg forklaringen på, at her er så øde. Der har været en epidemi, som man ikke havde et modtræk til. Der står også at missilet, vil blive affyret mod den engelske base, som planlagt.
Hvad f..... har jeg nu rodet mig ud i??? Jeg må for alt i verden forhindre det missil, i at blive affyret. Plastic kortet viser sig at være et rejsekort, hvor skal Jeg rejse hen???
Jeg går ind i en spisestue. Her er der et langt bord, hvorpå der ligger et eller andet. Jeg kan ikke se hvad og jeg kan ikke komme over til det. De er åbenbart blevet afbrudt midt i rengøringen, for gulvet flyder i grøn sæbe. Jeg opgiver det, går så videre. Nu kommer jeg til en tog station, men her er ikke noget tog, og det lader heller ikke til, at der kommer noget. Jeg ser mig om efter en køreplan, men en sådan findes heller ikke. Sa...., tænker jeg og slår ud efter en jernstang. AUWW , det gjorde ondt, men hvad er nu det WOOOSSH. . . En skinnebus kører ind på perronen, dørene åbner og jeg stiger ind. Alle sæder er tomme, så jeg smider mig i det første og bedste. Efter at have spændt sikkerhedsselen, putter jeg kortet ind i en revne. Toget sætter igang med et ryk. Da det stopper, åbner dørene og kortet springer ud. Dette gentager sig, og på næste station, finder jeg et lille missil. Jeg kommer til at le ved tanken om, at dette lilleput missil skulle sprænge hele den engelske base i luften. Hvis det bare kan ødelægge masten på vraget ude på havbunden, som jeg kan se gennem vinduet, så skal jeg vist være tilfreds. Anyway, så kræver det 2 koder, som jeg ikke har, så det må vente til senere.
På min videre togtur finder jeg også en skruetrækker. Den kan vel altid bruges til noget, om ikke andet så er den meget tiltrækkende. Jeg finder også en fakkel, men hvad f..... skal jeg bruge den til?
Da vi er ved endestationen, virker kortet ikke mere. En stemme siger ”-Henvend dem på kontoret for at forny rejsekortet”. Udenfor toget, er der en sluse. Det er sikkert vejen ud til havbunden, men det kræver noget dykkerudstyr. I en garderobe hænger der en dragt, men der er ikke nogen iltflaske, så det må vente til senere. I en elektronik shop finder jeg en båndoptager, den tager jeg med. Ku ærgrer jeg mig over, at jeg ikke har det nye bånd. med Ozzy Osborne, for han er bare heavy.
Ind i en elevator, op på næste etage og ind på kontoret, hvor der er en robot. ”Jeg skulle have fornyet mit rejsekort”, siger jeg til robotten. Ingen reaktion... Jeg putter kortet ind i robotten, og ud kommer en formular. ”Please, sign the form for your new travel card”, siger den. Men hvad skal jeg underskrive med, når min kuglepen ligger i min ubåd???
Ude på gangen igen, bestemmer jeg mig for at finde noget at spise. Det fører mig ned i køkkenet, hvor der er mælk og mel. Av. jeg mangler bare et æg, så kan jeg lave pandekager. Min mave rumler, og jeg går videre. Jeg finder et stykke tyggegummi, og for at lindre min sult, kommer jeg det i munden og begynder at tygge. En gaffel finder jeg også, den kan vel bruges til et eller andet. I gangen er der et transportbånd, det kører imod mig istedet for væk fra mig. Kontakten er istykker, så jeg prøver med gaflen SSSHHHTTT. Det kortslutter båndet og smelter gaflen, nu kører det den rigtige vej. Op på det WHEEEE, og jeg lander i en afsides lejlighed, hvor der er en skål (lige til at røre pandekagedej i) og et stykke krøllet sølvpapir.
Der er kun en vej ud, det er ned igennem en kanal, som fører tilbage til stueetagen. Op med elevatoren, men jeg mangler stadig et æg. Til alt held. finder jeg en sovende høne, der er utroligt svær at vække, men da jeg blæser en bobbel af tyggegummiet og denne sprænger, vågner hønen med et skrig, og skider et fint brunt æg. Nu går turen ned i køkkenet, her bager jeg så den længe ventede pandekage. Jeg griber den med begge hænder, tager en stor bid, FFØJ, jeg store idiot glemte sukkeret. Surt show. Jeg sunder mig lidt, og beslutter mig for at gemme pandekagen i lommen.
Nu tager jeg elevatoren op på 3. sal. Her står der en mikrofon i korridoren. Jeg smider båndoptageren, da den er træls at slæbe rundt på. Der er også et kamera, og for ikke at blive set, dækker jeg det til med pandekagen. En grundig gennemgang af 3. sal, afslører flere gode ting, en pen f.eks. Desværre er den tømt for blæk, men jeg tager den med, hvis jeg nu skulle falde over noget. En tang finder jeg også, ganske vist en tandlægetang, men alligevel... Og en solid harpun bliver det også til, hvorefter jeg nu kører ned på 2. sal, og henter en flaske ilt og kører videre ned.
Jeg går ned i garderoben, ifører mig dykkerudstyret og kravler ind i slusen. Her er der et hjul, som jeg drejer en halv omgang. Vandet strømmer ind og slusen åbner sig. Jeg er nu ude i en undersøisk hall til basen. Lige foran mig er der en kæmpe blæksprutte, jeg sætter spyddet fra harpunen lige mellem øjnene på den. Vandet bliver helt sort af blæk, BLÆK!!! Jeg fylder hurtigt pennen og smider harpunen væk. Så svømmer jeg over til vraget, og nede i lastrummet finder jeg en kikkert, som jeg må have med. Oppe på dækket, er der en planke, som er sømmet fast. Med tandlæge tangen hiver jeg alle sømmene ud. Tangen bliver totalt tiltet ved den manøvre, og derfor smider jeg den væk. Jeg svømmer tilbage til slusen, kravler ind og drejer hjulet. Alt vandet bliver suget ud, og lugen åbner sig.
Nu render leg op på kontoret, her underskriver jeg formularen cg får mit nye rejsekort. Inden jeg kører videre, husker jeg det glatte gulv fra starten. Nede på 2. sal. finder jeg et par isbeslag, til at sætte under støvlerne. De må kunne bruges så på med dem og ned i toget. Nu går det tilbage til den 1. station.
Her er det ikke noget problem, at komme over til bordet. Der er der en nøgle, som jeg kommer i lommen og traver tilbage til toget. Nu kører jeg til stationen med det lille missil, og med de rigtige koder affyres det mod vraget. Nu følger en lang og kedelig togtur, tilbage til station Delta.
Vel tilbage på 3. sal af basen, kommer jeg ind til det missil, som sagen drejer sig om. En enorm raket med en platform laaaaaaannnggt oppe ved spidsen af missilet. Hvordan kommer jeg derop????? Nå, men det må vente til senere, jeg går tilbage og ender nede i stueetagen. Her opdager jeg en ekstra elevator, der har et gulvpanel med en solid lås. Hmm, gad vide om nøglen passer??? Jo det gjorde den. nu kan jeg kigge ned i en dyb skakt, hvor en metal diskette på bunden skinner mig i øjnene. Hvis bare jeg havde noget snor og en magnet. Der var jo tørresnoren fra vaskerummet, den henter jeg, men en magnet har jeg ikke. Oppe på 3. sal, kommer jeg ind i et musik rum. Her er der et stort HIFI anlæg med tilhørende højtalere. I den ene højtaler, er der en løs magnet. Det er ingen sag at få den ud. Jeg binder den for enden af tørresnoren, hvorefter jeg tager elevatoren ned i stuen. Hen i den anden elevator, ned med magneten og op med disketten. Nu går turen op igen til 3. sal. Inde i dagligstuen er der et TV spil. hvor jeg propper disketten ind, og rykker lidt i joysticket. Nu kommer en gammel udgave af CLOWNS JOY og mens jeg sidder og spiller, får jeg en GENIAL ide. Hvis jeg kunne bygge en vippe, stille mig i den ene ende og vippe noget tungt ned i den anden, så må jeg da kunne komme op til missilet.
En lang planke skal jeg bruge! Hammer og søm. en tønde og en tung klump jern eller lign. Den lange planke fra vraget, må da kunne bruges, der var jo også en håndfuld søm! Så går turen ud til vraget igen. Masten er knækket og her ligger en stump træ. Det tager jeg med nedenunder. Her står en kanon og der ligger noget på bunden af den. Jeg vipper kanonen ned og ud triller en kanonkugle. Den tager jeg sammen med planken og sømmene, svømmer tilbage til basen, for at lede efter en tønde og en hammer. Da jeg har alt. går jeg ind til missilet, bygger vippen og kravler op og smider kuglen. WHEEE opad går det - jeg lander præcist og her er jeg så. Der er en lille lyscelle, hvis jeg kunne reflektere den, så ville katastrofen være afværget. Jeg tænker på sølvpapiret, men det er godt nok lidt krøllet. Det skal glattes lidt ud. Jeg kører ned på 2, sal. og nede i vaskerummet finder jeg et strygejern, som jeg glatter sølvpapiret ud med, Det er ligesom et spejl, så jeg reder lige mit hår. jeg skulle jo gerne se godt ud, når jeg udfører min heltedåd. Så går det igen op til det store missil, og nu er det ikke noget problem, at stoppe missilet.
Jeg skal så bare ud herfra i en fart. Jeg finder et bånd, som jeg sætter i båndoptageren. Nu åbner en dør sig, jeg går ind og ser at der er en lille stang, hvorpå der står “subrelease”. Den hiver jeg i, skynder mig ned til slusen og ude i vandet ser jeg den lille ubåd, som jeg kravler ind i.
Jeg starter motoren og nu går det hjemad. Wauw! - sikke en historie jeg kan komme hjem med. De andre på kontoret, bliver grønne af misundelse.
ALL MY LOVE
Ed Lines.
Claus H. Mathiesen.