Fås kun til Commodore 64. Pris: GRATIS!
Ja, man tror det er løgn ikk'? I Danmark sidder en adventurefreak med Incentives Graphic Adventure Creator og keeeder sig. Laver et adventure til 64'eren og beslutter sig for at forære det væk til alle interesserede. Spillet er gratis. Blot forlanger han en diskette og en frankeret svarkuvert ELLER 10,- kroner for dette! Vælg selv. - Og hvad så med spillet?
Det er nok et af de bedste HG-adventures jeg har set indtil nu. Trods mulighederne i GAC'en har han sparet os for overflødig grafik-sprøjt og presser derfor den reneste text lige ud i vores hoveder! - Og hvem er han?
"Han" er skam Michael Svendsen. Manden, der har stiftet AED - The association for elimination of dictators - og givet netop dig muligheden for at vandre gennem Wastelands ørkener, templer, bjerge, huler, landsbyer og jungler. Intet er overladt til fantasien, når du får flg. plot serveret i den medfølgende "lille" manual. Du er, som du sikkert husker, John De 'Ath og hvis du ikke skulle vide det, er dit job at udrede en del uldne tråde i en lille landsby i nord-territoriet. Dine informationer får du ved at læse lidt i AED's hemmelige arkiver og stormer så i din Super-V8 Car ud for at røre suppen i stykker.
Uheldigvis strejker din bil et par kilometer inden du når landsbyen, but what's up doc? Kender I ikke snigende John?
Ind til landsbyen går det af små krogede stier, gennem templer og over bjerge sveder du i flere timer, inden du står overfor dit opgør med den store onde diktator (bid mærke i navnet) Quarrior! Og her, min herre, er du oppe imod ikke blot een stærk mand, men også en masse stærke puzzles. Go for it! Michael venter med en diskette!
Er du interesseret i Wasteland så skriv til: The Danish Adventure Company
v/ Michael Svendsen
Agertoften 39
6000 Kolding
Husk! Frankeret svarkuvert + diskette eller
10,- kroner.
NYX.